Ahmet GünesSocial iværksætter

Günes & Co. v/ Ahmet Günes, MA Business Innovation

Ahmet Günes har over 12 års erfaring med at drive innovations- og forandringsprocesser, udvikle organisationer og nytænkende koncepter indenfor den private, offentlige og frivillige sektor.  Han driver i dag Günes & Co. som er et innovationsbureau med særligt fokus på 3 områder: Social innovation, Business Innovation og Talent innovation.

Günes & Co hjælper både offentlige og private organisationer med at løse nogle af de mest komplekse sociale eller adfærdsmæssige udfordringer igennem helhedsorienterede og samskabende metoder med borgerinddragelse som drivkraft.

Ahmet blev kåret som et af de 100 største talenter inden for erhvervslivet i Danmark af Berlingske Business i 2012. Samme år blev han nomineret til CSR AWARDS 2012 og vandt INTEGRATIONSPRISERNE 2012 i Danmark med LEAD THE TALENT-projektet, som også er nomineret til DANISH DESIGN AWARDS 2017 i kategorien ”Fostering Partnerships”

Mød Ahmet på konferencen – og deltag i hans workshop fredag den 23. juni 11.30-13.15 på Godsbanen:

Hvordan løser vi de mest komplekse sociale udfordringer?

70 pct. af anbragte børn og unge har som 25-årige ikke fået en uddannelse. Men det har 30 pct. – på trods af, at de som udgangspunkt har samme ressourcer.

Gennem projekt Styrket Indsats og metoden positiv afvigelse har 14 døgntilbud fundet nogle de skjulte løsninger, der allerede eksisterer, ved at lære af de anbragte børn og unge, der allerede i dag lykkes med at gennemføre en uddannelse.

På sessionen kan du høre om de konkrete initiativer og resultater fra projektet, du kan lære fra de deltagendes tilbud erfaringer med metoden i deres hverdag, og du kan blive inspireret til, hvordan du selv kan udfordre jeres komplekse problemer i din egen organisation – både i praksis og ledelsesmæssigt.

 

Start typing and press Enter to search